- mun
- substantiv
1. mund
Ingenting är mer damigt än en rödmålad mun
Der er ikke noget så damet som en rødmalet mund
Dra på munnen
Trække på smilebåndet
Ha mål i mun (munnen)
Have gode talegaver
Prata bredvid munnen
Snakke over sig
Ropa med en mun
Råbe med én mund, råbe alle tilsammen
Rätta munnen efter matsäcken
Sætte tæring efter næring
Ta bladet från munnen
Tage bladet fra munden
Ta munnen full
Tage munden (for) fuld, overdrive, prale
Ta ordet ur munnen på någon
Tage ordet ud af munden på nogen, komme nogen i forkøbet
Tala i munnen på varandra
Tale i munden på hinanden
Täppa (stoppa) till munnen på någon
Lukke (stoppe) munden på nogen
Vara ful (grov) i mun
Bande og bruge ukvemsord
Vara i var mans mun
Være én som alle snakker om
Öppna munnen
Åbne munden, begynde at sige noget (tale)
Det vattnas i munnen
Slikke sig om munden, glæde sig rigtig meget til noget, forberede sig på noget rart
Med en mun
Enstemmigt
Håll mun! (hålla munnen=tiga, egtl. bibliskt uttryck)
Hold mund! (holde munden=tie)
Svensk-dansk ordbog. 2013.